I en tid, hvor investering ofte blot er et klik i en app og adgang til markeder er mere demokratisk end nogensinde, går flere og flere investorer bagom børsen. De kigger mod det unoterede marked. Mod virksomheder, der ikke handles offentligt. Og mod en form for kapital, der kræver noget andet end passiv tilstedeværelse: tålmodighed, relationer og forståelse for, hvad man reelt investerer i. Men hvad vil det egentlig sige at investere i private equity, venturekapital eller direct deals? Og hvorfor betyder forskellene noget for dig som investor?

Det korte svar er: fordi du ikke bare investerer i virksomheder. Du investerer i strukturer. I dynamikker. Og vigtigst af alt - i mennesker.

Og som med alt andet i livet, så gælder det gamle ordsprog: Som man siger: Fortæl mig, hvem dine venner er – og jeg skal fortælle dig, hvem du er. I investeringsverdenen gælder noget lignende. Fortæl mig, hvem du investerer med – og jeg skal fortælle dig, hvad du i virkeligheden får.

Kapitalens tre frække drenge: En introduktion

Lad os begynde med at placere de tre begreber i landskabet.

Private equity (ofte forkortet PE) handler typisk om at opkøbe modne virksomheder, forædle dem, effektivisere dem og sælge dem videre med gevinst. Det er struktureret, analytisk og effektivt. Nærmest kirurgisk.

Venture capital er derimod investering i unge virksomheder med stort vækstpotentiale. Det er risikabelt, idealistisk og ofte drevet af troen på idéens kraft. Der er større risiko for tab – men også mulighed for meget høj gevinst.

Direct deals er, som navnet antyder, direkte investeringer i virksomheder uden om fonde og mellemled. Det er tæt på, relationsdrevet og mere skræddersyet.

De er alle tre veje ind i det unoterede økosystem – men med vidt forskellige forudsætninger, roller og risici. Umiddelbart kan de lyde som variationer over samme tema: investering i virksomheder, der ikke er børsnoterede. Men forskellene stikker dybere. For selvom formålet er det samme – at skabe værdi – er tilgangen, kontrollen, risikoprofilen og relationerne undervejs fundamentalt forskellige. Det er ikke bare tre former for kapital, men tre måder at være investor på. Ligesom det gør en forskel, om du vælger at investere i en indexfond, en aktivt forvaltet aktieportefølje eller en enkelt børsnoteret virksomhed, gør det også en forskel, hvordan du investerer i det, der ikke findes på Nasdaq.

Private equity: Kapitalens ingeniører

Private equity-fonde opkøber typisk virksomheder, der allerede er etablerede, med stabil omsætning og en historik, man kan analysere sig frem i. Mange af dem er familieejede, regionale eller nicheprægede selskaber, der har potentiale til mere – men har brug for kapital, struktur og ledelsesmæssig opgradering.

Fondenes metode er nøje kalibreret: De rejser penge fra institutionelle investorer (som pensionskasser), samler kapitalen i en fond med en tydelig strategi og investerer så i udvalgte virksomheder med henblik på værdiskabelse. Det kan være gennem opkøb, effektivisering, internationalisering eller digitalisering. Ofte alle dele på én gang.

Private equity-fonde arbejder næsten altid med en fast tidshorisont – typisk 7-10 år. Fonden opkøber, udvikler og videresælger. Det hele dokumenteres minutiøst. Det handler ikke om drømme, men om multipler.

Her kommer ofte et fænomen kaldet leverage ind: Altså brugen af lånte penge til at finansiere opkøbet. Hvis man får et godt afkast på den samlede investering, forstærkes det yderligere, hvis man kun har skudt en mindre del ind selv. Men det forstærker også risikoen – som med boligkøb på afdragsfrie lån. Går det godt, får du hele gevinsten. Går det dårligt, mister du hurtigere din egenkapital.

Man kan med lidt lune sige, at private equity er finansens svar på operationsstuen: Sterilt, effektivt og uden romantik. Men samtidig ekstremt kompetent.

Venture capital: Idéernes kapitalisme

Hvor private equity handler om at gøre det kendte bedre, handler venturekapital om at finde det ukendte før andre. Det er her, iværksættere med vilde visioner møder kapital, der er villig til at tage en chance.

En venturefond investerer typisk i tidlige stadier af virksomheder – såkaldte startups. De har ofte ingen omsætning endnu, men en teknologisk idé, et skalérbart koncept og et team, man tror på. I stedet for at kigge bagud (som PE-folk gør), kigger venturefolk fremad.

Men fordi usikkerheden er så stor, arbejder venturefonden med en portefølje, hvor de forventer, at de fleste projekter fejler. En ofte citeret investor-logik i ventureverdenen er: "1 ud af 10 rammer plet, 3 går nogenlunde, og resten går til grunde."

Denne tilgang kaldes power law distribution – en førsteprincips-tænkning, hvor enkelte investeringer står for langt hovedparten af det samlede afkast. Det minder om den italienske økonom Vilfredo Pareto, der i slutningen af 1800-tallet observerede, at 80 % af Italiens jord var ejet af 20 % af befolkningen. Det blev senere kendt som 80/20-reglen. I venture er det mere 90/10.

Som investor i en venture capital-fond er du typisk passiv. Du overlader beslutningerne til partnerne, som udvælger startups, forhandler vilkår og deltager i bestyrelsesarbejdet. Til gengæld får du adgang til noget, du ellers sjældent ville opdage selv.

Det er kapitalismens svar på talentspejdere: Man skal kunne leve med at tage fejl ofte – og stadig have is nok i maven til at investere i det næste Spotify, Klarna eller Mørkhøj Robotics.

Direct deals: Den direkte vej – og det personlige ansvar

En direct deal er, når du som investor indgår direkte i en virksomhed uden om fonde, banker eller børs. Det kan være en ejendom, en startup, en familievirksomhed eller en ledelsesmæssig generationsskifte-case. Du forhandler selv – eller sammen med dit netværk – vilkår, ejerandele og eventuelle rettigheder.

Det er den mest skræddersyede form for investering. Og den mest relationsbårne.

Fordelene er tydelige:

• Du kan få adgang til projekter, der ellers ikke sættes til salg
• Du kan forhandle vilkår, der matcher dine egne ambitioner og risikoprofiler
• Du får tæt kontakt med ledelsen og mulighed for reel indflydelse

Men det kommer med en pris:

• Du skal selv vurdere case og mennesker – og kende dine egne blinde vinkler
• Du bærer selv risikoen, og der er ingen porteføljeeffekt til at fordele tab
• Du skal kunne tåle lang illikviditet – og en god portion kompleksitet

Man kan sige, at en direct deal er investeringens svar på en relation: Jo tættere du kommer på, jo mere følelsesmæssigt involveret bliver du – men også mere ansvarlig. Det kræver nysgerrighed, modenhed og tålmodighed.

Mange direct deals sker i dag via netværk, klubber eller investeringsmiljøer, hvor man får adgang gennem personlige forbindelser eller introduktioner. Det betyder også, at adgang i sig selv kan være et aktiv.

Det handler ikke bare om afkast. Det handler om, hvad du vil være en del af

Der findes ikke nogen "bedst i test"-model, når det handler om unoteret investering. Det afhænger af, hvad du vægter højest: sikkerhed, nærhed, afkast, ansvar, indflydelse eller udvikling.

Private equity er til dig, der vil overlade ansvaret til eksperter og have en struktureret vej til værdiskabelse. Venturekapital er til dig, der tør tage risikoen for at være med, når det nye bryder frem. Og direct deals er til dig, der vil involveres – og selv tage aktivt del i rejsen.

Men det er ikke kun en praktisk beslutning. Det er en eksistentiel beslutning. For hvordan vil du være investor? Som tilskuer? Som samarbejdspartner? Eller som noget midt imellem?

En tanke til dig, der investerer med hjertet såvel som hjernen

Hos Hummingbird Invest møder vi mange investorer, der ikke bare spørger: "Hvad får jeg i afkast?" Men også: "Hvem er det, jeg investerer i – og med?"

Det er netop her, vi tror, fremtidens investeringer finder sted: I samspillet mellem tillid, indsigt og adgang. Hvor du ikke bare handler aktiver, men opbygger relationer.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan du kan få adgang til den slags muligheder – med mere klarhed, mindre buzz og en tilgang, der tager dig alvorligt som menneske og investor – så er du altid velkommen til at tage kontakt.

Du kan også tilmelde dig - helt gratis - for at få adgang.