Sol, vækst og afkast: 7 investeringer med varme udsigter

Det starter ofte med en tanke, der føles både irrationel og fuldstændig logisk:

”Jeg kan simpelthen ikke holde til én vinter mere i det her land!”

Måske kom den til dig, da du skovlede sne for tredje dag i træk i marts. Måske da du stod i et regngråt supermarked, kiggede på nogle livstrætte avocadoer til 20 kroner stykket og tænkte: ”Hvis de her er modne, så hedder jeg Carlos.” Eller måske var det, da du stod på perronen, og toget blev aflyst “på grund af vejret” – selvom vejret havde ikke havde ændret sig de sidste 47 dage.

På disse breddegrader har vejret generelt tre indstillinger:

Det regner.

Det blæser.

Eller det regner sidelæns – fordi det blæser.

Når det en sjældent gang er skyfrit, er det som oftest ikke fordi solen har valgt at besøge os – det er fordi vinden har blæst skyerne helt til Færøerne. På de tidspunkter føles det næsten som om naturen er i gang med at minde dig om, at du bor i en region, der kun blev beboet, fordi nogen for 12.000 år siden ikke kendte til Spanien.

Der findes dog mennesker, der hævder, at de bor heroppe “fordi de elsker årstidernes skiften”. Dem burde man i ren folkesundheds interesse sende på genopdragelseslejr et sted, hvor de kan opleve, hvad årstidernes skiften faktisk betyder. Her i Norden har vi nemlig kun én rigtig årstid: Efterår. Ni måneder om året er det gråt, vådt, vindblæst og småkoldt. De resterende tre måneder er blot en lysere variant af det samme, nu med myg og pollen. Hvis man virkelig elskede årstidernes skiften, ville man flytte til et sted, hvor de faktisk skifter – ikke hvor vejrudsigten kan gentages dag efter dag som en sløv Spotify-playliste på repeat.

Vi er dog et folkefærd, der er blevet gode til at indrette os efter det. Vi køber dyrt regntøj, vi diskuterer fordele ved uldundertøj over en kop filterkaffe, og vi sætter os ind i både de psykologiske og fysiologiske fordele af at have en lysterapi-lampe på skrivebordet. Men det ændrer ikke ved det grundlæggende: Vi lever i en konstant gråtoneskala.

Og måske er det ikke kun vejret, vi har vænnet os for meget til. Måske har vi også vænnet os til, at vores opsparing og investeringer bliver holdt i samme farvepalette: forudsigelig, forsigtig og fuldstændig fri for sol.

Det er her, det bliver fristende at drømme om noget mere eksotisk — lejligheder med havudsigt, sjældne vinflasker, boutiquehoteller, eller måske grøn energi, der faktisk får strøm fra solen og ikke fra en overskyet vindmøllepark i Nordsøen.

Men inden vi kaster os ud i det: En hurtig disclaimer. Hos Hummingbird Invest rådgiver vi ikke om, hvad du skal investere i. Vi peger bare på mulighederne, åbner dørene og hjælper dig med at finde dem, der passer til dig. Hvad du gør bagefter, er helt op til dig (og måske din bank, din revisor og din mavefornemmelse). Vi er her for forbindelserne – ikke for at vifte med en pegepind.

Når porteføljen også lider af vinterdepression

Der er en parallel her, som er svær at overse: Mange danske og nordeuropæiske porteføljer lider af den samme ensformige kulde. De er tunge på hjemmemarkedet, fyldt med velkendte aktier, obligationer og fonde, der alle bevæger sig i takt med det klima – økonomisk og politisk – vi selv står i til halsen.

Det føles trygt, javist. Man ved, hvad man har. Men det er også som at sidde i en vinterjakke hele året – bare for at være på den sikre side. Resultatet? Man går glip af den varme, den energi og den vækst, der findes sydpå.

Det betyder ikke, at du skal pakke flyttekasserne og flytte til Málaga i morgen. Det betyder, at du med fordel kan flytte fokus sydpå, hvor solen – både den meteorologiske og den økonomiske – ofte skinner lidt mere og lidt længere.

Men eksotiske investeringer handler om meget mere end at slippe for vinterdepression. Det er en verden, hvor du kan kombinere økonomisk afkast med livsstil, kultur og en god historie at fortælle til middage. Det kræver dog, at man forstår både mulighederne og faldgruberne. For her gælder samme regel som i turismen: Nogle steder er magiske – andre er fælder for folk, der ikke læste det med småt.

Lad os tage turen – kapitel for kapitel – gennem de mest populære “sydlige” investeringstyper. Vi starter ved den klassiske drøm, som enhver dansker med lidt sydlængsel kender.

Solkysten og sydeuropæiske ferielejligheder: Hvor solen arbejder overtid for dit afkast

Forestil dig at vågne op til lyden af klirrende kaffekopper, duft af friskbagt brød fra bageren nede på hjørnet og en himmel, der konsekvent holder sig blå. Det er ikke bare en ferie – det er også et potentielt regnskab, der skriver sig selv. For mens danske somre kan føles som et lotteri, har solkysterne i Spanien, Portugal, Grækenland og Italien en langt mere stabil statistik: flere end 300 solskinsdage om året.

Ferielejligheder i disse områder er ikke længere kun for pensionister med hang til golf. De er blevet en seriøs aktivklasse for investorer, der ønsker en kombination af løbende lejeindtægter og langsigtet værdistigning. Turismen i Sydeuropa har slået rekord år efter år, og i mange kystbyer overstiger efterspørgslen på korttidsleje udbuddet – især i højsæsonen.

Der er flere grunde til, at markedet er så attraktivt:

Løbende lejeindtægt – vintermånederne tiltrækker golfspillere, pensionister og digitale nomader, mens sommeren trækker chartergæster, familier og festivalgæster.

Flytilgængelighed – lavprisruter forbinder stort set enhver europæisk storby med kystområder som Málaga, Faro og Athen.

Kapitalvækst – værdien af eftertragtede ejendomme langs kysten har historisk set haft en tendens til at stige, selv under økonomiske kriser, fordi udbuddet simpelthen ikke kan vokse i takt med efterspørgslen.

Kulturel kapital – historiske bykerner, kulinariske oplevelser og lokale festivaler gør, at turisterne ikke bare kommer én gang.

Men som altid: der er risici. Regulering er en af dem. Flere sydeuropæiske byer har indført restriktioner på korttidsudlejning via platforme som Airbnb for at dæmpe presset på boligmarkedet for lokalbefolkningen. Derudover skal man regne med højere vedligeholdelsesomkostninger pga. saltvand, sol og fugt, der slider hårdere på bygninger end i det nordlige Europa.

Alligevel er der en nøgleindsigt, mange overser: i områder, hvor solen er et konstant salgsargument, bliver ferieboligen ikke bare et sted – den bliver en vane. Og vaner er økonomiens mest pålidelige motor.

At afvise sydeuropæiske ferielejligheder som “bare ferie” er lidt som at sige, at vin kun handler om druer. I begge tilfælde er det alt det omkringliggende – klimaet, kulturen, infrastrukturen – der skaber den virkelige værdi.

Investering i vinflasker – når smag bliver til strategi

Vin er ikke længere kun noget, man hælder i glasset til en god middag. For en voksende gruppe investorer er det også et aktiv, der kan konkurrere med kunst, ure og ædelmetaller, når det handler om at skabe afkast. Fine wine – typisk defineret som vine med dokumenteret lagringspotentiale, høj kvalitet og international efterspørgsel – har i de seneste årtier vist sig at være både et passioneret samlerobjekt og et seriøst investeringsaktiv.

Markedet er dog alt andet end simpelt. Værdien af en vinflaske afhænger af årgang, producent, region, anmelderrating, tilgængelighed – og ikke mindst dens fysiske tilstand. En flaske Château Lafite Rothschild fra 1982 kan være mere værd end en mindre bil, men kun hvis den har været opbevaret korrekt ved konstant temperatur og fugtighed, helst i en professionel vinkælder med dokumenteret proveniens.

I modsætning til vinmarker, der kræver jord, arbejdskraft og klimarisiko, kan investering i vinflasker være mere fleksibel - og ikke mindst, mere tilgængelig. Du kan opbygge en portefølje gennem auktioner, vinfonde eller specialiserede forhandlere – og diversificere på tværs af regioner som Bordeaux, Bourgogne, Champagne, Barolo og Napa Valley. Nogle investorer satser også på nyere vinområder, hvor anerkendelsen er stigende, men priserne endnu ikke har toppet.

Historisk har fine wine vist en lav korrelation med aktiemarkedet, hvilket gør det til en interessant afdækning i urolige økonomiske perioder. Fra 2005 til 2022 steg Liv-ex Fine Wine 1000-indekset over 200 %, drevet af global efterspørgsel, især fra Asien. Men markedet er heller ikke immun over for korrektioner – f.eks. faldt priserne mærkbart efter 2011, da Kina strammede importreglerne for luksusvarer.

Risiciene er reelle: forfalskninger er et voksende problem, og likviditeten kan være lav, især for mindre kendte producenter. Derudover er der omkostninger til opbevaring, forsikring og salg, som skal medregnes i afkastet. Endelig er vin – trods sin fysiske form – et forgængeligt produkt; en forkert opbevaret flaske mister ikke kun værdi, men også sin sjæl.

Investering i vinflasker kræver derfor både tålmodighed og disciplin. Det er ikke et marked for dem, der jagter hurtige gevinster, men for dem der forstår, at værdi her opstår i krydsfeltet mellem terroir, årgang, producentens ry og flaskens sjældenhed. Den bedste performance ser man ofte i ikoniske etiketter fra klassiske vinregioner som Bourgogne, Bordeaux eller Piemonte, hvor efterspørgslen globalt overstiger udbuddet, og hvor modne flasker handles på et niveau, der gør dem til både kulturelle og økonomiske statussymboler.

Samtidig er det en investeringsklasse med sine egne tekniske krav: korrekt opbevaring, dokumentation for oprindelse, og et skarpt øje for markedsbevægelser. De mest succesfulde investorer er ikke blot samlere – de fungerer som kuratorer af flydende historie, der kan aflæse, hvornår en årgang er på sit højeste, og hvornår markedets tørst topper.

Og skulle det hele mod forventning gå galt, findes der idet mindste én særlig fordel ved denne aktivklasse, som hverken ejendomme, aktier eller fonde kan tilbyde: man kan altid trække proppen op, hælde vinen i glasset og nyde sin investering – en af de få gange i finansverdenen, hvor det at “drikke sine penge op” faktisk giver mening.

Kakao, kaffe og vanilje: Luksusråvarerne verden aldrig får nok af

Hvis vin er luksus, er kaffe, kakao og vanilje ren nødvendighed – bare i forskellige dele af vores liv. Kaffe er morgenens brændstof, kakao er eftermiddagens trøst, og vanilje er den dyre, forfinede detalje, der gør desserten uforglemmelig. Det gør dem til tre af verdens mest værdifulde tropiske råvarer – og ofte vokser de side om side.

Geografien er den første fællesnævner. Kakao trives bedst i Vestafrika, Mellem- og Sydamerika samt dele af Asien. Kaffe dyrkes i et bælte omkring ækvator, fra Brasilien og Colombia til Etiopien og Vietnam. Vanilje – verdens næstdyreste krydderi efter safran – kræver et varmt, fugtigt klima, hvilket gør lande som Madagaskar, Indonesien og Mexico til nøglespillere.

Men her kommer det interessante: På mange plantager kombineres disse afgrøder strategisk. Kakaotræer skaber skygge for kaffeplanter. Vanilje, som er en slyngplante, kan vokse op ad kakaotræernes stammer. Denne blandingsproduktion:

- Udnytter jorden og klimaet bedre

- Skaber naturlig sygdomsbarriere (monokulturer er sårbare)

- Giver investorer flere indtægtskilder fra samme jordareal

Som investor kan man gå til markedet på flere måder:

Direkte ejerskab af plantager, ofte i partnerskab med lokale operatører.

Andele i agroindustrielle selskaber, der ejer eller køber fra mange småproducenter.

Private tradingaftaler, hvor man finansierer indkøb eller logistik mod en del af overskuddet.

Fordelen for investorer er åbenlys. Efterspørgslen på alle tre produkter er global, stabil og voksende. Kaffe er verdens næstmest handlede råvare efter olie. Kakao er en uundværlig ingrediens i alt fra chokoladebarer til kosmetik. Og vanilje handles til priser, der kan nå op mod 6.000–7.000 kr. per kilo.

Risikoen ligger i det biologiske og politiske. Sygdomme som kafferust, kakaosvamp og vaniljens følsomhed over for klimaskift kan hurtigt reducere produktionen. Og på markeder, hvor lokale bønder ofte er afhængige af én høst om året, kan selv små forstyrrelser få store økonomiske konsekvenser. Priserne kan svinge dramatisk, drevet af både vejrfænomener som El Niño og spekulation på råvarebørserne.

Men når du investerer i kakao, kaffe og vanilje, investerer du ikke bare i afgrøder – du investerer i dybt rodfæstede, daglige ritualer. Fra den første kop kaffe, til et stykke mørk chokolade efter middagen, til den cremede vaniljeis, der afrunder aftenen.

At sige nej til denne kategori, fordi den er “for ustabil”, er lidt som at nægte at eje et vandværk, fordi det nogle gange regner for meget. Forbrugerne vender altid tilbage. Faktisk vender de tilbage allerede i morgen tidlig.

Boutiquehoteller i vækstområder: Hvor oplevelse slår størrelse

Når man tænker hotelinvestering, går tankerne ofte til kæder med tusindvis af værelser og standardiserede morgenbuffeter. Men i mange dele af verden er det ikke volumen, der trækker gæster – det er karakter. Boutiquehoteller i vækstområder er et af de mest interessante krydsfelter mellem ejendomsinvestering, turisme og branding, fordi de kombinerer lavere startomkostninger med højere marginer og et mere loyalt publikum.

Hvad er et boutiquehotel? Det er ikke bare et lille hotel. Det er et sted, hvor gæsten føler, at de er en del af historien, ikke bare et værelsesnummer. Arkitekturen er ofte lokal, interiøret kurateret, og servicen personlig. Det kan være et renoveret kolonihus i Cartagena, et strandresort med kun ti bungalows på Zanzibar, eller et kunstnerdrevet hotel i en gammel tefabrik i Sri Lanka.

Hvorfor vækstområder? Fordi her sker to ting samtidig:

1. Turismen vokser eksplosivt – ofte drevet af en voksende middelklasse i nabolandene, som rejser mere end nogensinde.

2. Omkostningerne (jord, arbejdskraft, byggeri) er stadig lave sammenlignet med modne markeder.

Et boutiquehotel i en by som Medellín, Hoi An eller Kigali kan levere høje belægningsgrader langt hurtigere end i overmættede turistområder. Og i modsætning til store kæder er du ikke tvunget til at konkurrere på pris – du konkurrerer på oplevelse.

Fordelen for investorer ligger i fleksibilitet og branding. En veludført boutiqueoplevelse kan tage en natpris fra 50 euro til 250 euro uden at udvide med et eneste værelse – alene gennem design, storytelling og lokal forankring. Derudover kan boutiquehoteller lettere samarbejde med rejseinfluencere, nicheoperatører og kulturelle events, der tiltrækker et højere betalingsvilligt publikum.

Risikoen er naturligvis, at gæstestrømmen kan være mere volatil. Et politisk uroligt valg, en pandemi eller en ændring i flyruter kan hurtigt vende strømmen af besøgende. Og uden de store kæders markedsføringsmaskine kræver det konstant arbejde at holde sig relevant og synlig.

Men når det lykkes, er boutiquehoteller i vækstområder ikke bare en investering i mursten og sengepladser – det er en investering i oplevelser, fortællinger og relationer, der bliver husket. Store hoteller sælger værelser. Boutiquehoteller sælger minder.

At vænne det blinde øje til dette marked, fordi det virker småt, er lidt som at springe en lille, hyggelig restaurant over til fordel for en all-you-can-eat buffet på det lokale charterhotel, “fordi der er mere mad”. Du får måske maven fuld – men du går glip af smagen.

Kunst fra vækstregioner: Når markedet endnu ikke har opdaget mesterværkerne

Kunstverdenen har i årtier været domineret af auktionshuse i London og New York, navne på franske gallerier og italienske kunstakademier. Men noget er ved at rykke sig. I takt med at velstanden stiger i dele af Afrika, Asien og Sydamerika, vokser også efterspørgslen på kunst skabt der, af dem, til os.

For investorer er kunsten fra vækstregioner interessant af tre grunde:

1. Prisniveauet er ofte lavere end tilsvarende kvalitet i etablerede markeder.

2. Efterspørgslen stiger hurtigt, både lokalt og internationalt, når kunstnere bryder igennem på den globale scene.

3. Historiefortællingen er stærkere – værkerne bærer ofte fortællinger om kultur, identitet, politik og forandring, som ikke er filtreret gennem et vestligt blik.

Tag eksempelvis galleriscenen i Lagos, hvor en ny generation af nigerianske kunstnere skaber værker, der blander traditionel tekstilkunst med moderne, politisk ladet billedsprog. Eller Bogotá, hvor street art og samtidskunst smelter sammen, og værker hurtigt bevæger sig fra murene til gallerierne – og videre til samlere i Miami og Madrid. I Sydøstasien har kunstbyen Yogyakarta i Indonesien udviklet sig til et epicenter for både performancekunst og maleri, der nu handles på internationale messer.

Fordelen ved at investere tidligt er, at du får adgang til værker, før de rammer de store internationale gallerier – og før priserne mangedobles. Mange kunstnere i vækstregioner arbejder stadig i små værksteder og sælger direkte til lokale købere. Det betyder, at man med relativt beskedne midler kan sikre sig værker, der senere kan opnå markant højere værdi.

Men det handler ikke kun om afkast. Kunst er også en investering i kulturel kapital. At eje værker fra vækstregioner signalerer en forståelse for globale strømninger, for diversitet og for at se værdi, før den bliver mainstream.

Risikoen ligger i uforudsigeligheden: Markeder kan køle af, kunstnere kan miste momentum, og transport og forsikring kan være mere besværlig end ved handel inden for EU eller USA. Men netop fordi mange investorer endnu ikke tør tage springet, er konkurrencen lavere – og mulighederne større.

Grøn energi og infrastruktur i solrige zoner: Når solen betaler dividenden

Vi kan godt blive enige om, at vejret i Nordeuropa sjældent giver lyst til at satse hele sin portefølje på solceller. Regn, blæst og en sol, der opfører sig som en deltidsmedarbejder på halv tid, giver ikke mange kilowatt. Men rejser du blot lidt sydpå, ændrer billedet sig dramatisk: Her står solen på som en overambitiøs praktikant, fra tidlig morgen til sen aften, dag efter dag, år efter år.

Det er netop i disse solrige zoner – fra Andalusien til Marokko, fra Chile til Australien – at investeringer i grøn energi og tilhørende infrastruktur for alvor kan levere. Solkraftværker, vindmølleparker ved kysten, geotermiske anlæg i vulkanske områder – her taler vi om teknologier, der ikke skal kæmpe med vejret, men arbejder med det.

Men potentialet stopper ikke ved elproduktionen. De store vækstmuligheder ligger ofte i infrastrukturen omkring energien: batterilagring, transmissionsnet, afsaltningsanlæg drevet af solkraft, og smarte styringssystemer, der kan balancere forsyningen. For eksempel ser vi i dele af Nordafrika, at solkraft kombineres med landbrugsprojekter, hvor overskudsstrøm bruges til at drive pumper og afsaltningsanlæg – hvilket skaber både energi og fødevarer i samme investering.

En interessant dimension er, at mange af disse regioner springer direkte fra minimal infrastruktur til det nyeste udstyr. Hvor Europa kæmper med at opgradere gamle elnet, kan dele af Mellemøsten og Afrika bygge moderne, fleksible systemer fra bunden. Det er lidt som at springe over hele fastnet-æraen og gå direkte til mobiltelefoner – bare i energiform.

Fordelen ved at investere her er, at man ofte får adgang til projekter med langvarige, kontraktbaserede indtægter, sikret gennem statslige aftaler eller internationale energikøbsaftaler. Samtidig kan projekterne kvalificere til klimafinansiering og grønne obligationer, hvilket kan sænke finansieringsomkostningerne.

Risikoen er ikke til at overse: politisk ustabilitet, ændrede subsidier, eller tekniske udfordringer i ekstreme klimaer. Men i modsætning til i Norden er soltimerne stort set garanterede, og teknologien har allerede bevist sin robusthed i netop disse omgivelser.

At ignorere grøn energi i solrige zoner, fordi man er vant til at tænke på vindmøller i Nordsøen, er lidt som at nægte at spise mango, fordi man kun kender til æbler. Begge dele kan være gode – men den ene er bare sødere, saftigere og vokser hurtigere.

Virksomheder i emerging markets: Hvor vækstkurverne er stejlere og konkurrenterne færre

Når man taler om emerging markets, går mange automatisk til råvarer, landbrug eller store infrastrukturprojekter. Men her er den virkelige historie: virksomhederne i disse markeder – hvad enten de laver mobilbetaling i Nairobi, forbrugerprodukter i Jakarta eller fødevareproduktion i São Paulo – vokser ofte hurtigere, mere effektivt og med færre konkurrenter end tilsvarende selskaber i Vesten.

Tag Afrika. Mobilbetaling via M-Pesa i Kenya har været hverdag i over ti år, mens mange europæiske banker stadig famlede efter en brugbar app. Eller se på Nigeria, hvor fintech-startups som Flutterwave har hentet investeringer i milliardklassen, fordi de angriber et kæmpe marked, der hidtil har været overset af de store globale spillere.

I Fjernasien finder man selskaber som Grab og GoTo, der kombinerer transport, madudbringning, e-handel og finansielle tjenester i én platform. Disse superapps ville have svært ved at opstå i Vesten, hvor regulering og mættede markeder bremser innovationstempoet.

Og i Sydamerika? Her er Brasilien et studie i vækstmodeller: Detailkæder, der ekspanderer aggressivt ind i byområder med voksende middelklasser, agroindustrielle selskaber, der leverer til hele verden, og tech-virksomheder som Nubank, der redefinerer banksektoren for millioner af kunder uden tidligere adgang til kredit.

Fordelen ved at investere i virksomheder i emerging markets er todelt:

1. Markederne er ikke mættede – der er plads til vækst, fordi konkurrencen stadig er mindre intens, og efterspørgslen vokser eksplosivt.

2. Teknologiske spring – mange af disse selskaber springer direkte fra “ingen infrastruktur” til digitale løsninger, uden de mellemfaser, vi har haft i Vesten.

Risikoen? Politisk ustabilitet, valutaudsving og en mere uforudsigelig reguleringsramme. Men potentialet for høje afkast – både gennem børsnoterede aktier og private investeringer – er markant.

At ignorere virksomheder i emerging markets er lidt som at nægte at spise frugt, fordi man ikke gider skrælle den. Det er bøvlet, ja. Men det er også dér, sødmen og energien ligger.

Når solen skinner på afkastet – og skyggerne følger med

Efter at have været igennem solkystens ferielejligheder, sjældne vinflasker fra Toscana, kakaoplantager med et strejf af vanilje, boutiquehoteller i byer, hvor Lonely Planet stadig ikke har opdaget, at der er Wi-Fi, kunst fra vækstregioner og grøn energi under tropiske himmelstrøg – plus de lynhurtige virksomheder i emerging markets – begynder et mønster at tegne sig.

Det er ikke bare historier om varme himmelstrøg og eksotiske aktiver. Det er historier om ubalancer. Om markeder, der stadig har plads til at vokse, fordi de ikke er blevet trådt flade af årtiers konkurrence. Om ressourcer, der er sjældne nok til at folk betaler ekstra, men ikke så sjældne, at de er utilgængelige for investering. Og om markeder, hvor teknologien ikke er en opdatering af det gamle – men et spring direkte ind i fremtiden.

Der er dog en anden fællesnævner: intet af det er risk-free. Solrige markeder kommer med skygger. Politisk ustabilitet, lokale partnere med kreative fortolkninger af kontrakter, valutakurser der danser som samba, og infrastruktur, der nogle gange føles som et eksperiment i tålmodighed. For ikke at nævne det mest undervurderede risikoelement af dem alle: at man som investor kan lade sig forblænde af romantiske billeder, flotte PowerPoints og den særlige eufori, der opstår, når man taler om investeringer over en Aperol Spritz i 28 graders varme.

Og netop derfor er kunsten ikke kun at finde mulighederne – men at forstå dem dybt nok til at skelne mellem det, der bare er en postkortfantasi, og det, der faktisk kan blive til et sundt, langsigtet afkast. For her, mere end nogen andre steder, gælder det, at det ikke er idéerne, der er mangel på – det er de gode beslutninger.

Det er dér, erfaring, netværk og det rigtige fodarbejde gør forskellen. For uden den del, kan selv den mest lovende investering i virkeligheden være en meget dyr ferie.

Hummingbird: Relationer, der åbner nye horisonter

Hos Hummingbird Invest lever vi ikke af at sælge dig postkort. Vi lever af at skabe forbindelser, hvor tillid, indsigt og timing går hånd i hånd. For vi ved, at de mest lovende investeringer sjældent står i et prospekt, der er blevet masseudsendt til tusindvis af mennesker – de bliver delt i lukkede rum, mellem mennesker der har bygget relationer over tid.

Hos Hummingbird Invest arbejder vi netop med at åbne de døre, der fører væk fra det velkendte, hvis det velkendte er stagneret. Vi hjælper investorer med at finde de projekter, markeder og mennesker, der kan flytte perspektivet – og afkastet.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan din portefølje kan få lidt mere solskin, uden at miste jordforbindelsen, er du altid velkommen til at tage en uforpligtende snak med os.

Du kan også tilmelde dig gratis og få adgang til nye muligheder, vi selv ville investere i. For os handler det ikke om at jage alt, der glimter – men om at finde de steder, hvor lyset faktisk varmer.