Lad os starte med et tankeeksperiment: Forestil dig, at du har en god ven, der ejer en mindre virksomhed. Han vil gerne vokse – måske åbne en ny butik, købe nyt udstyr eller ekspandere til udlandet. Banken siger nej. Hvad gør han så?

Han kigger sig om efter andre, der kan og vil låne ham penge – uden at tage en bid af ejerskabet. Her kommer private debt ind i billedet.

Private debt er ikke et finansielt buzzword. Det er en virkelighed, hvor penge flyder udenom de traditionelle motorveje og finder vej ad små, solide sideveje – hvor relationer, dømmekraft og tillid betyder mere end ratings og regneark. Og måske netop derfor oplever flere private investorer nu, at de her mindre befærdede ruter kan føre dem et sted hen, hvor støjen forsvinder – og roen tager over.

Hvad er private debt egentlig?

Private debt er et lån, som gives direkte til en virksomhed – uden om banken og uden om aktiemarkedet. Det kan være alt fra en simpel låneaftale til mere komplekse strukturer, men fællesnævneren er, at det er ikke-offentlig gæld. Det vil sige: Gælden handles ikke på en børs og udstedes typisk af fonde, pensionskasser eller velhavende investorer.

Det lyder teknisk, men i praksis er det jordnært: Det er en aftale mellem to parter, hvor den ene har brug for kapital – og den anden har kapital, der har brug for mening. Og i modsætning til aktier, hvor du køber håb om fremtidig vækst, får du med private debt et mere forpligtende forhold: En kontrakt. En rente. En forventning om tilbagebetaling.

Virksomhederne, der låner pengene, er ofte sunde, men befinder sig uden for det traditionelle kreditsystem – fordi de er for små, for unge, vokser for hurtigt eller blot ikke passer ind i bankens regnemodeller. Og investorerne? De søger ikke næste unicorn. De søger stabile, forudsigelige afkast. Ikke som en forsikring mod kaos – men som en stille protest mod overophedede aktiemarkeder og kvartalsrapporter uden kontakt med virkeligheden.

Hvorfor overhovedet investere i gæld?

Det lyder måske intuitivt forkert. Hvorfor skulle man investere i noget så kedeligt som gæld, når man kan eje en bid af et selskab og få glæde af væksten?

Men spørgsmålet er, hvilken glæde man egentlig får, hvis væksten mest eksisterer på PowerPoint-slides. Eller hvis glæden kun varer til næste kvartalsskuffelse. For mange er aktiemarkedet blevet en emotionel rutsjebane: spændende, ja – men udmattende.

Private debt er noget andet. Det er for den investor, der ikke har behov for at se sine investeringer stige med 40% – og falde med det samme ugen efter. Det er for den, der værdsætter rytme. Der sætter pris på at få renter udbetalt med en regelmæssighed, der minder mere om en gammeldags husleje end om spekulation.

Og så er der hierarkiet: Hvis en virksomhed går ned, bliver kreditorerne betalt før aktionærerne. Det betyder ikke, at private debt er risikofrit. Men det er en anden type risiko. Mere konkret. Mere til at tale med. Mere ligesom det virkelige liv.

Et mellemlag mellem bank og børs

Private debt har historisk været de professionelles legeplads – pensionskasser, family offices og institutionelle investorer har brugt det som en buffer i porteføljen: noget, der ikke svinger med aktiemarkedet, og som kan give et stabilt afkast, selv når resten af økonomien gynger.

Men vi er midt i et skifte. Bankerne har trukket sig fra dele af kreditmarkedet – af regulatoriske og strategiske grunde. Og virksomhederne, særligt de mellemstore, har ikke fulgt med i den bølge, der har sendt startups på børsen. Mange står i midten – for store til mikrolån, for små til Nasdaq. Og det er her, private debt vinder relevans.

For den private investor betyder det noget helt konkret: Du kan låne dine penge ud til solide virksomheder, som du ellers aldrig ville have mødt. Ikke fordi du følger med på Twitter. Men fordi du forstår, hvad de laver. Du kan få adgang til investeringer, der føles forankrede – ikke luftige. Du bliver en aktør i økonomien – ikke bare en iagttager af indeks.

Stabilt afkast uden den store fanfare

Afkastet på private debt ligger typisk et sted mellem 5 og 10 procent årligt – afhængigt af typen af lån, risikoniveauet og låntagerens profil. Det er ikke opsigtsvækkende, men det er netop pointen.

For hvor mange procentpoint er det egentlig værd, at du sover bedre om natten? Hvor mange klik på Nordnet koster det dig, hver gang aktiemarkedet falder 3% på en uge? Hvor ofte har du tænkt: Det er ikke pengene, det er nerverne?

Private debt tilbyder noget andet. Ikke bare fordi det svinger mindre – men fordi det bygger på noget mere grundlæggende: du låner penge ud, og får dem tilbage med rente. Det er klassisk. Ikke gammeldags – men klassisk som en velbygget stol, man bliver ved med at vende tilbage til.

Og så giver det dig mulighed for at vælge. Ikke bare hvilke renter du går efter, men hvilke virksomheder og værdier du vil støtte. Du bliver ikke passiv investor – du bliver bevidst investor. Og det, i sig selv, kan være en form for afkast.

Hvad skal man være opmærksom på?

Private debt er ikke plug-and-play. Det kræver dømmekraft – og det kræver, at du tør se virkeligheden i øjnene. For mens afkastet kan være stabilt, er markedet ikke reguleret som de børsnoterede. Du skal selv sikre dig, at aftalerne er solide. At dokumentationen er på plads. At risiciene er til at gennemskue.

Og så er der likviditeten. Private debt er ikke som aktier, du kan sælge i morgen. Det er en investering med et tidsperspektiv – typisk flere år. Du binder dine penge, og det skal du være tryg ved. Til gengæld kan du få et indblik i en anden økonomisk virkelighed – hvor tid, relation og tillid stadig betyder noget.

Det betyder også, at det sjældent er en investering, man skal gøre alene. Netværk og adgang er afgørende. Derfor ser man oftere, at investorer går sammen – eller samarbejder med nogen, der allerede har gjort benarbejdet. Ikke som en genvej, men som en måde at tage ansvar på.

Relationer frem for robotter

I en tid, hvor store dele af markedet bliver drevet af algoritmer, føles private debt næsten subversivt. Her sidder der stadig mennesker på begge sider af bordet. Ikke fordi de ikke kan digitalisere – men fordi relationen stadig betyder noget.

Og det smitter af. Mange investorer fortæller, at det, de husker bedst, ikke nødvendigvis er selve afkastet – men de møder, samtaler og tillidserklæringer, der førte dertil. At investere i private debt kan føles som en påmindelse om, at finans ikke behøver være kynisk. At økonomi stadig kan have sjæl.

Måske er det derfor, private debt giver en anden form for ro i maven. Fordi det ikke bare er en porteføljestrategi – det er en holdning. Til penge. Til mennesker. Til ansvar.

Måske er det nu, du skal se dig omkring

Hvis du er nået hertil, så er du formentlig ikke bare nysgerrig – du er søgende. Måske er du træt af støj. Af dashboards. Af grønne og røde pile, der skifter mening oftere end vejrudsigten.

Måske mærker du, at der må være en anden måde at investere på. En måde, der ikke bare handler om at vinde – men om at forstå. Om at skabe noget, der kan bære. Noget, der giver mening. Noget, der føles mindre som spil – og mere som tillid.

Private debt er ikke for alle. Men det kan være for dig, hvis du er klar til at stille et andet spørgsmål end: Hvad får jeg ud af det? – og i stedet spørge: Hvad vil jeg være med til at bygge?

Det er ikke kun et spørgsmål om risiko og afkast. Det er et spørgsmål om perspektiv. Og måske – et spørgsmål om, hvilken type investor du egentlig gerne vil være.

Hvad vi i Hummingbird kan hjælpe med

Hos Hummingbird Invest tror vi på investeringer med rygrad, langsigtethed og mening. Derfor hjælper vi vores netværk af private investorer med at få adgang til udvalgte muligheder inden for private debt – ikke som et quick fix, men som et langsomt og solidt gear i en balanceret portefølje.

Vil du høre mere? Så ræk endelig ud – vi tager gerne en uforpligtende snak. Du kan også tilmelde dig gratis for at få adgang og følge med i vores nye muligheder.