Forestil dig en zoologisk have. Bag tremmerne tripper en flok nervøse aber frem og tilbage, ude af stand til at forudse, hvornår foderet kommer, eller hvem der pludselig får et vredesudbrud. Velkommen til aktiemarkedet.

Det lyder karikeret – og det er det også. Men der er noget om snakken. For når vi taler om markeder, taler vi ofte, som om de er logiske, rationelle og mekaniske størrelser. Som om de reagerer på renteændringer og geopolitiske spændinger med samme præcision som en schweizerkniv. I virkeligheden minder de mere om et cocktailparty fyldt med urolige sjæle, der afbryder hinanden, bliver begejstrede i kor – og i panik hver for sig.

Det er en grundlæggende misforståelse, der stammer helt tilbage fra oplysningstidens drøm om fornuftens overherredømme. Dengang troede man, at hvis bare man samlede nok data og tegnede pæne kurver, så ville fremtiden opføre sig som fortiden. Men det gør den sjældent. For historien er ikke et urværk – den er et drama. Og markedet? Det er et følelsesladet teater, hvor frygt og grådighed konstant skifter på scenen.

Markedet er ikke et regneark. Det er en flok mennesker

Makroøkonomi forsøger at måle og modellere verdens økonomiske bevægelser. Og ja, det er nyttigt. Men det er ikke nok. For bag tallene gemmer der sig noget langt mere uregerligt: mennesker. Med følelser, begrænsninger og blinde vinkler.

Som investorer har vi det med at stirre os blinde på BNP-tal, rentekurver og arbejdsløshedsprocenter, som om de fortalte hele historien. Men i praksis flytter markederne sig ikke altid, fordi noget sker. De flytter sig, fordi nogen tror, noget sker – eller fordi nogen frygter, at noget kunne ske.

Her er det værd at huske på den gamle investeringssætning: "Markets can remain irrational longer than you can remain solvent." Et citat ofte tilskrevet økonomen John Maynard Keynes – selvom han aldrig skrev det sort på hvidt. Pointen står dog tilbage: Markedet er ikke styret af sandhed. Det er styret af opfattelse.

Og opfattelse er alt andet end rationel. Det vidste de gamle romere. Cicero skrev allerede for to tusind år siden, at "intet er så absurd, at det ikke er blevet sagt af en filosof." Man kunne let overføre det til markeder: Intet er så ulogisk, at det ikke kan få aktier til at stige – hvis bare nok mennesker tror på det.

Adfærdspsykologi: Det vi burde gøre – og det vi rent faktisk gør

Kig på en hvilken som helst boble i finanshistorien. Tulipanboblen i 1600-tallets Holland. Dotcom-æraen i slut-90’erne. Den amerikanske boligboble i 00’erne. Fælles for dem alle er, at det ikke var manglen på information, der ledte til katastrofen. Det var måden, mennesker reagerede på informationen – eller ignorerede den.

Da tulipaner i 1637 blev handlet til priser, der kunne finansiere hele ejendomme, var det ikke fordi pæren i jorden var blevet bedre. Det var fordi forventningen om andres forventninger havde løbet løbsk. Keynes kaldte det the beauty contest– ideen om, at man i markeder ikke nødvendigvis vælger det smukkeste, men det, man tror, flertallet vil vælge som det smukkeste.

Adfærdspsykologi – eller behavioral finance, som det kaldes i investeringssammenhæng – har i årtier forsøgt at forklare netop dette. Hvorfor vi køber, når det hele er steget. Hvorfor vi sælger i panik. Hvorfor vi overvurderer egne evner og undervurderer andres. Biases som confirmation bias, loss aversion og overconfidence er ikke fejl hos enkelte. De er strukturelle egenskaber ved menneskelig beslutningstagning.

Og da markedet er en sum af menneskers beslutninger – ja, så bliver det også en sum af deres fejl. Hvis du vil forstå, hvor markedet bevæger sig hen, skal du ikke kun spørge: “Hvad viser nøgletallene?” Men også: “Hvad er det for en fortælling, folk gerne vil tro på lige nu?”

Hvorfor din menneskeforståelse er vigtigere end din Excel-model

Den dygtigste investor er sjældent den, der bedst kan forklare rentespænd mellem Tyskland og USA. Det er ofte den, der bedst forstår massens psykologi. Som kan mærke stemningen vende – længe før regnearket fanger det.

Tænk på Warren Buffett. Ikke fordi han er et orakel, men fordi han investerer ud fra principper, der rækker ud over makro. "Vær grådig, når andre er bange. Vær bange, når andre er grådige," lyder det fra ham. Det kræver ikke nødvendigvis forståelse for inflationens sekundære effekter på P/E-niveauet. Det kræver en fornemmelse for frygt og grådighed som menneskelige kræfter.

Eller tag George Soros – der gjorde det til sin metode at lytte til egen rygsmerte (!) som signal for, at noget i markedet var ved at skifte. Et kuriosum, måske. Men i virkeligheden en metafor for en mere kropslig, fornemmelsesbaseret tilgang til investering: At kunne mærke, når stemningen skifter.

Sociologen Max Weber talte om forskellen mellem formel rationalitet og subjektiv meningsdannelse. Det er et tungt begreb, men vigtigt: Du kan have styr på tallene – og alligevel være blind for virkeligheden, hvis du ignorerer de følelsesmæssige strømme, der driver beslutninger i praksis. Virksomheder gør det samme: Når bestyrelser udelukkende navigerer efter kvartalsvise tal, ender de ofte med at miste evnen til at mærke, hvad der er på spil i markedet. Som da Kodak havde verdens første digitalkamera – og ikke turde satse, fordi regnearket ikke kunne regne på det endnu.

Følelser smitter – også på markedet

Vi tror, vi tænker selv. Men langt det meste af vores adfærd er social. Det gælder også investering.

Hvis du nogensinde har stået midt i et publikum, der pludselig vender sig mod scenen og klapper, selvom du ikke aner hvorfor – så har du mærket det. Den sociale kraft, som Daniel Kahneman, nobelpristager og forfatter til Thinking, Fast and Slow, kalder herd behavior.

Det er ikke et spørgsmål om svaghed. Det er evolution. Vi er flokdyr. Og markeder er flokke. Store, uforudsigelige, stemningsstyrede flokke. Det er derfor, panik kan opstå ud af det blå. Eller hvorfor aktier kan stige uden synderlig grund – blot fordi nok mennesker tror, at andre tror, at det er klogt.

Læg dertil mediernes rolle. Algoritmer, breaking news, røde grafer og blinkende breaking-bjælker. De forstærker følelserne. Og følelser styrer i sidste ende mange beslutninger. Ikke fordi vi er dumme – men fordi vi er menneskelige.

Og det stopper ikke ved privatinvestorerne. Professionelle porteføljeforvaltere er underlagt bonusordninger, årsmål og frygt for at være dem, der ikke hoppede med på toget. I 2008 sagde en bankdirektør i London det direkte til The Guardian: "Vi vidste godt, det ville kollapse. Men så længe musikken spiller, er vi nødt til at danse."

At investere med mennesker i centrum

Så hvad betyder alt det her for dig, der investerer? Det betyder, at du ikke skal opgive al analyse. Men du skal udvide den. Fra blot at kigge på data – til at kigge på dem, der kigger på data. Hvad tror de? Hvad føler de? Hvor er massen på vej hen – og hvornår går de måske for langt?

Det betyder, at du skal kende dine egne bias. Og tage højde for dem. Er du for selvsikker? Er du bange for at gå glip af noget? Reagerer du på information – eller på stemning?

Det betyder også, at du skal turde tænke selv – og handle mod strømmen, når det giver mening. Ikke bare fordi det lyder sejt, men fordi det statistisk ofte er det. Men det kræver, at du tør stå alene. Og det gør man kun, hvis man ved, hvorfor.

Det kræver en blanding af indre ro og nysgerrighed. Og en evne til at navigere i usikkerhed uden at blive lammet. I virkeligheden er det en slags intellektuel stoicisme: At forstå, at du ikke kan kontrollere markedet – men du kan kontrollere din reaktion på det.

Og måske er det i sidste ende den vigtigste investering: Ikke i aktier eller ejendomme, men i din evne til at forstå mennesker – inklusive dig selv.

Der, hvor investering handler om mennesker – ikke modeller

Hos Hummingbird Invest tror vi ikke på den perfekte model. Vi tror på den skarpe fornemmelse. På menneskets evne til at mærke, når noget er ved at tippe – og på værdien i at være i selskab med dem, der ser klart, når andre ser sløret.

Vi arbejder tæt sammen med investeringshuse, vi kender og stoler på – og vi tror på relationer frem for masseprodukter. For os handler investering ikke om at forudsige fremtiden på decimalniveau, men om at forstå nuet godt nok til at træffe kloge beslutninger. Det kræver erfaring, dømmekraft og nysgerrighed – ikke bare modeller.

Hvis du også foretrækker investeringer, der bygger på indsigt, netværk og menneskelig fornemmelse frem for støj og spekulation – så er du velkommen. Du kan tage kontakt helt uforpligtende. Eller du kan tilmelde dig gratis og få adgang til muligheder, du sjældent finder i fondsuniverset.