Finfluencers: De sælger dig uafhængighed – men de lever af din afhængighed

Forestil dig en verden, hvor bøger bliver bedømt på tykkelsen, ikke indholdet. Hvor restauranter vurderes på antal likes, ikke smag. Hvor investeringer vælges ud fra likes, ikke logik.

Du behøver desværre ikke forestille dig det. Du lever i den.

Lærebøger på universiteterne bliver tykkere år for år, som om forfatterne bliver betalt per side. Ikke for at formidle klart – men for at imponere med volumen. Restauranter jagter ikke længere smag, men æstetik. Hvis maden kan matche indretningen og lyset falder rigtigt på tallerkenen, skal den nok klare sig – også selvom smørret er skilt og vinen lunken. Og investeringer? De vælges ikke ud fra analyse eller forståelse, men ud fra hvilke aktier der trender, og hvilke kryptoprojekter der ser godt ud i et Instagram-quote.

Men her er catchet - dit feed fortæller dig ikke, hvad der er godt. Det fortæller dig, hvad der har fanget andres opmærksomhed. Og dét er sjældent det samme. For algoritmer belønner det selvsikre, ikke det præcise. Det, der føles rigtigt, ikke det, der er dokumenteret. Det, der kan siges på syv sekunder – ikke det, der tager syv år at forstå.

Derfor sidder vi i dag med en hel generation, der tror, de er dårlige investorer, fordi de ikke forstår markedet – men sandheden er, at de aldrig har fået markedet forklaret. De har fået det fremført. Som et dansenummer. Med ring lights og punchlines. Ikke for at oplyse, men for at performe.

De nye orakler taler i catchphrases – og sælger i links

Der er noget næsten religiøst over det. I gamle dage gik man til oraklet i Delphi for at søge visdom. I dag swiper vi os til svar – fra selverklærede guruer - såkaldte finfluencers, der lover finansiel oplysning på under et minut, og gerne på hurtige platforme som TikTok og Instagram. Ikke i form af gåder, men med ring light, underlægningsmusik og hurtig klipning. Det føles ægte – og det er ægte. Altså: ægte performativ kapitalisering på din usikkerhed.

Finfluencers – de selvudnævnte guruer, som dominerer feeds overalt – lever ikke af at få ret. De lever af at få dig til at tro, de har det. De lover passive indtægter, men arbejder selv 24/7 på at holde dig i gang. De siger, du skal få dine penge til at arbejde for dig – mens de arbejder benhårdt for, at du aldrig holder op med at scrolle. Kort sagt, de sælger dig uafhængighed – mens de selv lever af din afhængighed.

De taler ikke til din dømmekraft. De taler til dit nervesystem. Det er hurtig dopamin forklædt som økonomisk myndiggørelse. Og det virker – fordi det taler til vores længsel efter kontrol i en verden, der føles mere og mere uforståelig.

Neurovidenskab har et navn for det: salience bias. Vi drages mod det, der stikker ud – det, der glitrer, overrasker, skærer igennem støjen. Vores hjerner er ikke wired til tålmodighed, men til reaktion. Vi reagerer hurtigere på et flashy råd end på en langsigtet strategi, fordi det føles mere presserende. Og finfluencerne ved det. De er ikke i gang med at forklare finans. De er i gang med at kapre din opmærksomhed – og omsætte den til klik, kunder og konvertering.

Og det virker. For det, de sælger, er ikke indsigt, men identitet. Følelsen af at høre til. Følelsen af at være på vej. Følelsen af at tage kontrol. Hvem vil ikke det? Men i det øjeblik, du investerer i en følelse frem for et fundament, er du ikke investor. Du er abonnent.

Når historier gentager sig – men med bedre belysning

Det her er ikke første gang, masserne har løbet efter løftet om hurtig rigdom. Historien er fuld af investeringsbobler, som starter i eufori og ender i erkendelse – og som regel den smertefulde af slagsen.

I 1630’ernes Holland kostede enkelte tulipanløg mere end et kanalhus i Amsterdam. Ikke fordi de var sjældne, men fordi nogen sagde, de kunne sælges videre endnu dyrere i morgen. Tulipanmanien var irrationel – men smitsom. Den spredte sig ikke gennem analyse, men gennem anekdoter. Man hørte om naboen, der blev rig. Ikke om de hundrede, der ikke gjorde.

Spring 350 år frem: Dotcom-boblen i 1999. Pludselig blev enhver virksomhed med en .com-adresse værdisat i milliardklassen, uanset om den havde omsætning eller ej. Aktier blev valgt ud fra navne og narrativer, ikke forretningsmodeller. Det handlede ikke om, hvad selskaberne tjente – men hvad man troede, andre ville tro, de ville tjene.

Eller tag GameStop og AMC i 2021 – hvor Reddit-brugere og TikTok-investorer sendte aktier til vejrs i protest mod hedgefonde og systemet. Det var både leg, oprør og massepsykologi i ét. Og det virkede – i hvert fald for nogle. Men bag memes og markedskaos gemte sig samme gamle dynamik: De første vinder, hvis de når at hoppe af. De sidste står med regningen.

Det fælles mønster? Vi følger historier, ikke data. Vi belønner dem, der lyder sikre, ikke dem, der er præcise. Vi tiltrækkes af det, der lover frihed – især hvis det samtidig giver os følelsen af at være med i noget større.

Men investeringsbobler er ikke bare uheldige undtagelser. De er systemiske udslag af, hvordan mennesker tænker, når information bliver til støj, og når sociale signaler får større vægt end økonomiske realiteter. De opstår, når opmærksomhed bliver styrende – og det er netop dét, vi har industrialiseret med sociale medier.

Algoritmerne forstærker det gamle instinkt: At følge flokken. At tro, vi er rationelle, mens vi i virkeligheden reagerer på, hvad vi tror, andre kommer til at tro. Og midt i det hele? En ny generation, der tror, de er bagefter, fordi de ikke forstår markedet – selvom de i virkeligheden aldrig er blevet introduceret for det. De er blevet eksponeret for narrativet. Ikke substansen.

Fra investeringsråd til influencer-teater

Man skulle tro, investering var blevet nemt. Det lyder i hvert fald sådan, når man scroller diverse opslag fra finfluencers. De lyder sikre. De lyder kloge. De lyder som nogen, der ved, hvad de taler om. Men prøv at lytte igen. Meget af det, der præsenteres som “indsigt”, er banaliteter i high definition:

"Rige mennesker investerer i ejendomme. Du bør også!"

"Diversificering er nøglen til succes!"

"Aktiemarkedet går op og ned – men på lang sigt op!"

Det er ikke forkert. Det er bare det mindst mulige niveau af viden, man kan slippe af sted med og stadig kalde det “værdi”. Det er som at kalde "Drik vand" for et kostråd. Eller "Træk vejret" for medicinsk rådgivning. Det er fladt, genbrugeligt og designet til engagement – ikke indsigt.

De fleste finfluencers ved præcis, hvor lidt de behøver at sige for at virke kloge. Og præcis hvor meget de skal smile, klippe, pege og performe for at gå viralt.

Tag bare idéen om fast ejendom som en sikker investering. Ja, det kan være rigtigt – men det afhænger af belåning, renteudvikling, ejendommens stand, lokalmarkedet, skatteregler, vedligeholdelsesomkostninger og din tidshorisont. Intet af det kan koges ned til en TikTok video på 20 sekunder.

Det, du får, er en overbevisning – ikke en analyse. En følelse af tryghed, ikke et reelt beslutningsgrundlag. Og det gør dig mere sårbar, ikke mere fri. For du træffer dine valg på baggrund af, hvad der lyder rigtigt – ikke hvad der faktisk er rigtigt i din situation.

Så hvad er finfluencerens kernekompetence egentlig? Det er ikke at forstå risiko. Det er at optimere synlighed. De er ikke finansfolk. De er marketingfolk. Og det er dig, der betaler for showet. Ikke med billetter, men med din tillid. For det er ikke frihed, de sælger. Det er illusionen af, at du kan købe dig til den – via deres link i bio.

Når interessen er ægte – men værktøjerne svigter

Det er vigtigt at sige det højt: Det er ikke et problem, at unge interesserer sig for investering. Tværtimod. Det er både sundt og nødvendigt, at flere tager ejerskab over deres økonomi – og søger viden om, hvordan penge kan arbejde, i stedet for bare at forsvinde.

Det er heller ikke så mærkeligt, at det traditionelle investeringssprog virker fremmedgørende. Mange oplever aktier og obligationer som noget fjernt, tørt og uvedkommende. Noget, der er skrevet i et sprog, kun jakkesæt forstår. Og hvis man skal vælge mellem et Excel-ark og en TikTok med energi og humor – så vælger hjernen ofte det sidste. Det er ikke dumhed. Det er design.

Men det betyder ikke, at valget står mellem kedelig konvention og glitrende selverklæret guru. For der findes alternativer. Ikke bare som buzzwords, men som reelle veje til investering, der giver mere mening – også for dem, der ikke føler sig hjemme i børsens sprog.

Alternative investeringer som ejendomme, private virksomheder, infrastruktur eller råvarer kan give adgang til mere konkrete aktiver med en anden risikoprofil og tidshorisont. Og direkte investeringer – hvor du investerer i virksomheder, projekter eller fonde, du forstår og har direkte adgang til – kan give både mere overblik og mere ejerskab.

Det kræver stadig viden. Og det kræver stadig omtanke. Men det giver noget igen: En følelse af at være tættere på det, man investerer i. At man ikke bare handler i symboler, men i noget virkeligt. Det er den form for relation, vi tror på. Og det er den, der mangler i feedet.

De fundamentale spilleregler, du aldrig får i en TikTok

Der er en grund til, at ægte investorer ikke henter deres viden på sociale medier: De mest afgørende indsigter larmer ikke. De kræver forståelse – ikke format.

For det første: Markeder er ikke styret af logik. De er styret af forventninger. En aktie stiger ikke, fordi en virksomhed tjener penge – men fordi den tjener flere penge end forventet. Eller fordi flere tror, den vil gøre det. Priser reflekterer ikke virkelighed, men konsensus. Og den ændrer sig konstant.

For det andet: Risiko er ikke et tal. Det er et misforstået begreb. De fleste tror, at volatilitet er risiko. Men et aktiv, der svinger meget, kan være mindre risikabelt end ét, der er stabilt – hvis du forstår det første, men ikke det andet. Den reelle risiko er ikke udsving. Det er uvidenhed, likviditetsmangel og asymmetri i information. Det er, når du tror, du forstår noget, du ikke forstår.

Tredje punkt: Afkastet er sjældent problemet. Det er adfærden. Markedet leverer ofte helt fine resultater over tid. Det er folks tendens til at købe på toppen og sælge i panik, der undergraver deres egen strategi. Den gennemsnitlige investor underperformer ikke markedet, fordi de er uheldige – men fordi de ikke kan sidde stille.

Dernæst: Diversificering beskytter dig ikke mod tab – den beskytter dig mod katastrofer. Når alt stiger, føles det unødvendigt. Når ting begynder at falde, redder det porteføljer. Det er ikke spændende – men det er grunden til, at pensionskasser stadig eksisterer.

Og så er der inflation – et af de mest undervurderede og underkommunikerede investeringsdrev i moderne tid. Hvis inflationen er 5 %, og dine penge står i kontanter, taber du 5 % i reel købekraft hvert år. Det svarer til at sige ja til et negativt afkast – uden at få noget risikojusteret potentiale til gengæld. Alligevel ser vi kontantbeholdninger på privatinvestorers konti, som var det 1980. Det er ikke konservatisme. Det er langsom værdiforringelse.

Endelig: Likviditet har en pris. Alle vil gerne have aktiver, man kan købe og sælge hurtigt – men det er netop derfor, de ofte giver lavere afkast. Illikvide aktiver – fx ejendomme, unoterede virksomheder eller infrastrukturfonde – kan give en præmie for den tid, du binder kapitalen. Ikke fordi de er bedre. Men fordi de kræver tålmodighed – og tålmodighed belønnes, når andre løber.

Alt det her kræver ikke en finansuddannelse. Det kræver bare, at du stiller højere krav til den viden, du konsumerer. Og at du stopper med at kalde noget “værdi”, bare fordi det bliver sagt selvsikkert nok foran et ring light.

Hummingbird Invest: Vi guider, vi performer ikke

Finans er ikke sexet. Det er ikke hurtigt. Det er ikke spændende. Det er ofte langtrukkent, teknisk og nørdet. Og det er derfor, det virker. Ikke fordi det er kompliceret – men fordi det kræver disciplin og dømmekraft. Ikke dans og dagsordener.

Hos Hummingbird Invest finder du ikke ring lights og catchy overskrifter. Vi poster ikke videoer med garanti-afkast eller klip af folk, der peger på aktiegrafer, mens de danser.

Vi tror på substans. På dybde. På relationer. Vi ved, at investering ikke handler om at overbevise flest muligt – men om at forstå mest muligt. Og at din feed aldrig vil være din bedste rådgiver.

Er du klar til at se bag facaden og få adgang til reelle investeringsmuligheder – baseret på viden, ikke views? Så tag endelig fat i os. Eller opret dig gratis og se selv, hvordan det føles, når nogen ikke forsøger at sælge dig en drøm, men hjælpe dig med at forstå virkeligheden.

For du har ikke brug for en guru. Du har brug for en guide. Og vi guider ikke med hype – men med hånden på hjertet og hovedet skruet ordentligt på.