Det korte svar? Ja, direkte investeringer indebærer typisk en højere og mere koncentreret risiko end aktier, fonde og obligationer – især på grund af lavere likviditet og manglende spredning. Men de rummer også et større potentiale for afkast og indsigt, hvis du ved, hvad du laver.
At investere er at tage en kalkuleret risiko. Det er et vilkår, vi ikke kan fjerne, men som vi kan lære at forstå, navigere i og endda omfavne. Spørgsmålet er ikke, om der er risiko, men hvilken slags risiko du er villig til at påtage dig for at nå dine mål.
Før vi for alvor letter anker og begiver os ud på en rejse i risikolandskabet, er det dog vigtigt at have det rette søkort ved hånden. Betragt derfor denne artikel som netop det: et kort, der viser de store strømninger og farlige skær. Det er tegnet for at give dig overblik og inspiration, men det erstatter ikke den personlige samtale, der tager højde for din unikke situation og destination. For på havet, som med investering, er der altid en uforudsigelighed. Historisk afkast er som at se på kølvandet – det viser, hvor du har været, men garanterer intet om, hvad der ligger forude. Den klogeste kaptajn er den, der kender sit skib, før rejsen begynder.
Mange kender risikoen fra de finansielle markeder: kurser, der hopper op og ned i et hektisk tempo. Men der findes også en anden verden af investeringer – de direkte investeringer – hvor risikoen har en helt anden karakter. Lad os dykke ned i forskellene.
For de fleste er investering synonymt med aktier, obligationer og fonde. Deres store fordel er enkelhed, gennemsigtighed og, ikke mindst, likviditet. Legenden Benjamin Graham, Warren Buffetts mentor, beskrev markedet som en "manio-depressiv forretningspartner", der den ene dag tilbyder dig sine aktier til skyhøje priser, og den næste dag vil sælge dem til dig for en slik. Det er et rammende billede på den følelsesmæssige rutsjebane, som likvide markeder udgør.
Dette er grunden til, at en figur som John Bogle, stifteren af Vanguard, blev en helt for millioner af private investorer. Hans simple, næsten stoiske filosofi var at ignorere den maniske partner. I stedet skulle man bare købe hele markedet gennem en billig indeksfond og holde fast. Denne passive tilgang er et forsøg på at fjerne den menneskelige fejlbarlighed fra ligningen. Man spreder sin risiko maksimalt og lader verdensøkonomiens langsigtede fremdrift gøre arbejdet.
Fælles for børsmarkedets instrumenter er, at de opererer i en verden af symmetrisk information. Alle har (i teorien) adgang til de samme regnskaber, nyheder og analyser. Kampen vindes ofte på fortolkning og temperament, ikke på unik viden. Men denne gennemsigtighed har en pris: Markedet er effektivt, og de oplagte guldklumper er svære at finde.
Direkte investeringer er en helt anden disciplin. Her forlader du den oplyste, men overfyldte, børs-motorvej og kører ud på de mindre, private veje. Du investerer direkte i et konkret, unoteret aktiv, og her er spillereglerne anderledes. For at navigere her, må vi først udvide vores forståelse af selve ordet "risiko".
"Direkte investering" er ikke én ting, men et helt spektrum af muligheder, der lader dig placere kapital i den virkelige økonomi. Her er blot et udpluk:
Ejendomsudvikling: Den mest klassiske form. Det kan være transformationen af en gammel industribygning i et havneområde til moderne boliger, opførelsen af rækkehuse i en forstad med voksende befolkning, eller udviklingen af et nyt logistikcenter tæt på en motorvej.
Vækstkapital (Private Equity): Her finansierer du en etableret, men unoteret, virksomheds næste skridt. Forestil dig den danske designvirksomhed, der har erobret Skandinavien, men mangler kapital til at åbne showrooms i Berlin og London. Din investering er broen til det næste store marked.
Private Lån (Private Credit): Her agerer du og andre investorer 'bank' for en mellemstor virksomhed, der har brug for et lån til at købe nye maskiner eller udvide lageret. I stedet for ejerskab får du en aftalt rente og en klar tilbagebetalingsplan – en investering med en anden, ofte mere forudsigelig, risikoprofil.
Infrastruktur og Vedvarende Energi: Tænk på investering i en 'batteripark', der kan lagre strøm fra vindmøller, når det blæser, og sælge den, når der er vindstille. Eller finansiering af et netværk af lynladere langs de europæiske motorveje. Det er investeringer i samfundets langsigtede fundament.
Skov- og Landbrug: En investering i et levende aktiv. Det kan være en andel i en privatejet, bæredygtigt drevet skov i Sverige, der både giver et løbende afkast fra tømmerhugst og samtidig fungerer som et værn mod inflation. Eller det kan være en investering i en højteknologisk, økologisk landbrugsbedrift, der producerer fødevarer med minimalt ressourceforbrug.
Kunst og Samlerobjekter: En investering i kulturel og historisk værdi. Her kan man købe en andel i et anerkendt kunstværk af en 'blue-chip' kunstner, der lånes ud til museer, eller investere i en portefølje af sjældne, lagrede vine, hvis værdi bogstaveligt talt modnes med tiden. Afkastet er her afkoblet fra de finansielle markeder og drives af smag, historie og knaphed.
Venturekapital: Dette er investering i sin mest vilde og potente form. Du investerer i en tidlig startup med en revolutionerende idé, men ofte uden en færdig forretning. Risikoen er enorm – de fleste startups fejler – men rammer du den næste store succes, kan afkastet være astronomisk. Det er her, fremtidens giganter fødes.
Musikrettigheder: En investering i en kunstners kreative arv. Her kan du købe en andel af rettighederne til en sang eller et helt musikkatalog. Hver gang sangen bliver spillet i radioen, streamet på Spotify eller brugt i en film, modtager du en lille bid af indtægterne. Det er en investering i tidløs kultur, der genererer en pengestrøm uafhængigt af aktiemarkedet.
Litigation Finance (Retsfinansiering): En mere specialiseret niche, hvor du investerer i udfaldet af en retssag. Et firma med et stærkt, men dyrt, sagsanlæg mod en større virksomhed har måske ikke råd til sagsomkostningerne. Investorer kan dække disse omkostninger mod at få en andel af et eventuelt forlig eller erstatning. Risikoen er binær – alt eller intet – men fuldstændig uafhængig af økonomiske cyklusser.
I de direkte investeringers verden er risiko ikke kun de daglige udsving, du ser på en skærm. Den er flerdimensionel, ligesom vejret består af både varme, kulde, træk og fugt. Især fire risikotyper er særligt vigtige at forstå:
Først er der markedsrisikoen. Hvor fonde spreder din investering tyndt ud over mange aktiver, er en direkte investering koncentreret. Du er mere sårbar over for enkelthændelser, der rammer din specifikke bygning eller virksomhed. Til gengæld er du også mere afkoblet fra de globale markeders generelle panik.
Dernæst kommer den mest personlige: Adfærdsrisikoen. Direkte investeringer kræver mere viden, dømmekraft og psykologisk ro. Det er let at blive forelsket i en stærk idé eller en karismatisk stifter og glemme at være kritisk. Her handler det om at kunne sige nej – også til sig selv og sin egen begejstring.
Den tredje er informationsrisikoen. Når du køber en fond, kan du læne dig op ad strenge regulatoriske krav. I direkte investeringer afhænger alt af din eller din partners evne til at stille de rigtige spørgsmål. Du befinder dig i en verden af asymmetrisk information, hvor sælgeren ved mere end dig. Dette er en udfordring, men også en mulighed. For hvis du kan lave et exceptionelt stykke forarbejde – et sandt detektivarbejde, vi kalder due diligence – kan du opnå en fordel. At investere på børsen er som at læse boganmeldelsen; at investere direkte er som at læse selve bogen med en rød pen i hånden.
Til sidst er der likviditetsrisikoen. Aktier kan du sælge med få klik. En direkte investering kan tage måneder – eller år – at komme ud af igen. Denne bundne kapital er en reel risiko. Men det er også en skjult velsignelse, en "tålmodighedspræmie". Den tvinger dig til at anlægge det langsigtede perspektiv, som alle store investorer prædiker, og bygger en voldgrav omkring din investering, der beskytter den mod dine egne, følelsesstyrede indskydelser.
Med disse risikotyper i baghovedet kan det virke overvældende. Men fører denne komplekse risiko altid til et farligere farvand? Ikke nødvendigvis. Risiko handler i høj grad om, hvad du investerer i – og hvor godt du forstår det.
Et indeks med 4.000 tech-aktier kan føles sikkert, men det er stadig afhængigt af markedsstemninger og centralbankers luner. Omvendt kan en direkte investering i en udlejningsejendom i en bydel, du kender indgående, have en forudsigelighed, som intet globalt indeks kan matche. Adfærdsøkonomien minder os om, at vi overvurderer faren ved det ukendte og undervurderer risikoen ved det, vi kender.
Det er lidt som at lave mad selv kontra at købe take-away. Det kræver mere af dig at handle ind og tilberede – men du har fuld kontrol over ingredienserne. Og måske smager det i sidste ende endda bedre.
At tage kontrollen i køkkenet – og i sin portefølje – starter med at stille de rigtige spørgsmål til sig selv. Hvis du overvejer direkte investeringer, så start med disse tre:
1. Forstår jeg, hvad jeg investerer i – og hvem jeg investerer med?
2. Kan min økonomi og mit temperament bære, at pengene er bundet i en længere periode?
3. Vil jeg tage aktivt ansvar – eller foretrækker jeg at outsource beslutningerne til en fond?
Svarene kan hjælpe dig med at bygge en robust portefølje. En intelligent tilgang er at tænke i en kerne-satellit-model. Kernen (ca. 70-90% af porteføljen) er dit solide fundament af brede, globale indeksfonde. Satellitterne (ca. 10-30%) er her, du tilføjer karakter og potentiale med f.eks. direkte investeringer. Det giver dig det bedste fra begge verdener.
I sidste ende er en investeringsportefølje et spejl af den, du er. Den stoiske filosof Seneca skrev indgående om forskellen på det, der er i vores kontrol, og det, der ikke er. Vi kan ikke kontrollere renteniveauet eller markedets humør. Men vi kan kontrollere vores egen strategi, vores omhyggelighed og vores reaktioner.
Risiko er ikke farlig i sig selv. Det farlige er at tage den uden at vide det. Og netop her kan direkte investeringer gøre dig til en klogere investor. De tvinger dig til at tage stilling, forstå strukturer og mærke efter. I en verden, hvor mange investerer på autopilot, handler det ikke om at være modig, men om at opnå klarhed. At tage rattet selv er en styrke, så længe du ved, hvor du vil hen. Det er at flytte fokus fra den flimrende skærm til den virkelige verden. Det er at bygge, ikke bare at bette.
Vi tager altid gerne en uforpligtende snak, hvis du overvejer at investere uden om fonde og vil have et ærligt blik på muligheder og faldgruber.
Eller opret en gratis profil og få adgang til investeringsmuligheder, du ellers sjældent ville opdage selv.