Du har sikkert set det: PowerPoint-slides med grønne blade og cirkeldiagrammer. Investorer, der praler af deres ESG-score. Virksomheder, der kalder sig "klimaneutrale" – men uden helt at kunne forklare hvordan. Måske har du også selv investeret med god samvittighed. Fordi det føltes rigtigt. Fordi det lød ansvarligt. Fordi alle omkring dig gjorde det samme.

Men hvad er egentlig forskellen på investering med samvittighed – og investering med effekt?

Det spørgsmål bliver stadig vigtigere. For midt i en klimakrise, biodiversitetskrise og voksende global ulighed er det ikke nok at mene det godt. Investeringer former virkeligheden. De flytter penge, muligheder og magt. Og præcis som en stemmeseddel til et valg, sender dine investeringer et signal: Dette vil jeg have mere af i verden.

Problemet er bare, at det ofte er svært at gennemskue, hvad man reelt støtter. Mange investeringer, der præsenteres som ansvarlige, viser sig ved nærmere eftersyn at være pyntede versioner af det samme gamle system. Et system, hvor etik og etiketter ikke nødvendigvis hænger sammen.

Spørgsmålet er derfor: Hvordan ser reel impact ud? Og hvordan skelner man mellem dem, der vil verden det godt – og dem, der bare vil se godt ud, mens de gør det?

Når bæredygtighed bliver til teater – og alle får en rolle

Det moderne ESG-univers minder efterhånden om et teater. Der er kulisser, manuskripter og flotte replikker – men ofte meget lidt reel handling. Som den britiske økonom John Kay har sagt: "Det vigtigste, du kan vide om finansverdenen, er, at den er fuld af mennesker, der gerne vil fremstå som om, de gør noget – uden faktisk at gøre det."

Tag for eksempel "grønne fonde". De lyder rigtigt, men undersøger du dem nærmere, vil du ofte finde de samme virksomheder, du kunne investere i via et almindeligt globalt indeks. Den reelle forskel? Et andet klistermærke. Måske en lidt højere omkostning. Men meget lidt ny impact.

Eller ESG-scoringer: De fremstår objektive, men forskningen viser, at der er markant uenighed mellem udbyderne. Et studie fra MIT Sloan viste, at to virksomheder med identisk ESG-score hos én udbyder kunne være i hver sin ende af skalaen hos en anden. Forestil dig, hvis det samme skete med kreditvurderinger. Ville du stadig stole på dem?

Det betyder ikke, at alt er fup. Men det betyder, at du som investor må tage dine egne briller på. Og begynde at spørge: Gør det her faktisk en forskel – eller ser det bare sådan ud?

Hvad du selv kan gøre:

• Undersøg, hvad "grønne fonde" egentlig indeholder – og sammenlign dem med et globalt indeks.
• Kig på, hvordan ESG-scoringerne er konstrueret. Hvem har lavet dem? Hvilke data ligger bag?
• Spørg dig selv: Ville denne aktivitet finde sted, hvis jeg ikke investerede i den?

Det starter med illusionen om måling

Vi mennesker kan lide det, vi kan måle. Helst på en skala fra 1 til 100, gerne med farvekoder og pæne ikoner. Og derfor har ESG-rapporteringen eksploderet. CO₂-tal. Kønsbalancer i bestyrelser. Politik for whistleblowing. Det lyder præcist. Kontrollerbart. Videnskabeligt.

Men som statistikeren Charles Goodhart engang sagde: “When a measure becomes a target, it ceases to be a good measure.”

Med andre ord: Når ESG bliver et mål i sig selv – og ikke et redskab til at forstå noget større – forvandler det sig til en ny form for skuespil. Det, der burde være en pejling på virkeligheden, bliver i stedet en kulisse.

Og den kulisse kan være overraskende hul.

Det handler ikke kun om klima – og det er vigtigt

Der er en tendens til, at E’et i ESG stjæler al opmærksomheden. Især klima. Det fylder mest i medierne. Det er lettest at visualisere. Og det er ofte nemmere at måle. Derfor får vi bæredygtighedsfonde, der fokuserer på grøn energi og lavt CO₂-aftryk – men samtidig investerer i virksomheder, der systematisk bryder menneskerettigheder eller undertrykker kvinder.

Men S’et og G’et er ikke pynt. De er helt centrale – og ofte dem, der overses.

Sociale forhold (S):

Her handler det ikke bare om trivsel eller medarbejderfordele. Det handler om fundamentale spørgsmål som:

– Bruger virksomheden børnearbejde i sin værdikæde?
– Er der tale om moderne slaveri eller systematisk udnyttelse?
– Har de kvindelige ansatte adgang til ledelse – eller bliver de holdt ude?
– Er der en åben kultur, hvor medarbejdere kan sige fra – uden frygt?

Eller hvad med industrier, hvor man på overfladen gør det grønne – men samtidig undertrykker oprindelige folk, censurerer fagforeninger eller nægter adgang til sundhedspleje for ansatte? Er det bæredygtigt – bare fordi det ikke udleder CO₂?

Governance (G):

Her ser vi nærmere på ledelse, magt og transparens:

– Er der ordentlig kontrol med beslutningsprocesser og penge?
– Hvem ejer egentlig virksomheden? En demokratisk stat – eller et regime, der fængsler dissidenter og køber sig adgang til vestlige aktiver?
– Hvilken etik ligger bag virksomhedens donationer, databrug eller lobbyarbejde?

ESG, i sin helhed, burde være vores mulighed for at investere i noget, der ikke bare ser pænt ud, men faktisk er ansvarligt. Ikke bare grønt – men godt.

Men det kræver, at vi tør se på de dele, der ikke er lette at måle. Som ikke kan reduceres til en graf. Og som kan være direkte ubehagelige at opdage.

Den afgørende forskel: Har du flyttet noget, der ellers ikke ville være sket?

Den mest grundlæggende – og oftest glemte – pointe i impact-investering er spørgsmålet om additivitet. Altså: Ville det her være sket uden dig?

Det er nemt at tro, at alle investeringer med grønne etiketter eller gode intentioner automatisk skaber værdi. Men det, der adskiller investering med samvittighed fra investering med reel effekt, er netop additivitet – idéen om, at din kapital skaber noget, der ikke ville være opstået uden den.

Forestil dig to situationer:

– Du køber aktier i en stor grøn energivirksomhed, som tusindvis af andre fonde allerede har investeret i. – Du investerer i et udviklingsprojekt, der giver adgang til rent vand i en landsby, som ingen banker vil finansiere.

Begge investeringer føles måske gode. Begge kan præsenteres med flotte grafer og historier. Men kun den sidste tilfører noget reelt nyt til verden. Kun den har additivitet.

Additivitet er derfor et slags moralsk kompas. Et begreb, der tvinger os til at spørge: Støtter jeg bare noget, der alligevel ville ske – eller er jeg med til at gøre det muligt?

Ifølge forskere fra Stanford og Rockefeller Foundation er netop additivitet det svageste led i mange ESG-investeringer i dag. Ikke fordi intentionerne mangler – men fordi kapitalen ofte blot skifter hænder, uden at den ændrer retning. Det svarer til at købe en billet til et fly, der allerede er fyldt op. Du er med på rejsen, men du ændrer ikke, hvor flyet skal hen.

Hvad du selv kan gøre:

– Lær begrebet "additivitet" at kende og brug det som en lakmustest for dine investeringer. – Spørg rådgivere eller fonde direkte: Hvad er den marginale effekt af denne investering? – Opsøg platforme og netværk, der arbejder med direkte, illikvide impact-investeringer – ikke bare børsnoterede løsninger.

Når det gør lidt ondt, er du nok på rette vej

Reel impact-investering er ikke bekvemt. Det kræver tålmodighed. Det er sjældent plug-and-play. Og det kan være rodet, langsomt og lidt frustrerende.

Men det er også derfor, det virker.

De mest meningsfulde investeringer foregår ofte i det, økonomer kalder for "markedssvigt" – altså de områder, hvor kapital ikke naturligt søger hen, fordi afkastet er usikkert, usynligt eller først kommer mange år ude i fremtiden. Her ligger der en enorm mulighed. For hvis du tør træde ind dér, hvor ingen andre vil være først, kan du skabe reel forandring.

Mange af de mest betydningsfulde projekter har lang horisont, høj kompleksitet og lavt PR-potentiale. De passer dårligt ind i klassiske finansmodeller, men de passer glimrende ind i menneskelige behov. De handler ikke om at skalere hurtigt, men om at skabe varige løsninger i komplekse samfund. Det kræver mennesker, relationer, tillid, lokalkendskab – og det kræver investorer, der tør prioritere mening over bekvemmelighed.

Hvad du selv kan gøre:

– Overvej, om du er villig til at gå uden om de nemmeste løsninger – og hvorfor eller hvorfor ikke. – Forbered dig på, at ægte impact kan tage tid – og beslut dig for, om du er klar til det. – Stil dig selv det ærlige spørgsmål: Tør jeg gøre noget, der ikke pynter på mit CV, men som gør en forskel?

Glem måling. Tænk mening.

Vi elsker tal. Vi stoler på dem. Vi tror, de er neutrale. Men mange af de vigtigste ting i verden kan ikke måles – i hvert fald ikke med decimaler.

Hvordan måler man tillid i en lokaløkonomi? Eller kvinders sikkerhed i en landsby? Hvordan kvantificerer man, hvad det betyder for et barn at kunne gå i skole uden sult i maven? Vi forsøger alligevel. Vi udvikler frameworks som IRIS+, SDG-alignment og Impact Management Platform. Og de har værdi. Men de er ikke hele sandheden.

De er nemlig bygget på antagelser. De måler det, der er lettest at måle – ikke nødvendigvis det, der betyder mest. Faren er, at vi forveksler det målbare med det meningsfulde.

Filosoffen Hannah Arendt advarede om, at det moderne menneske risikerer at miste sin dømmekraft, hvis det overlader alting til systemer. Måske gælder det også for investorer. For i forsøget på at gøre alt mål- og sammenligneligt, risikerer vi at glemme det vigtigste: menneskelige hensyn, relationer, værdighed.

Hvad du selv kan gøre:

– Vær skeptisk over for tal uden kontekst. Og stil dig selv spørgsmålet: Hvad er det her ikke et billede på? – Læs metodikken bag ESG- og impact-rapporter – og spørg, hvad der mangler. – Tænk over, hvad du selv ville lægge vægt på, hvis du skulle vurdere, om en investering havde haft positiv effekt.

Hvad vil du egentlig være med til at bygge?

Når alt kommer til alt, handler investering ikke kun om afkast. Det handler om retning. Om at være med til at forme den verden, vi skal leve i.

Du har magt – ikke absolut magt, men reel magt. Dine penge er ikke neutrale. De flytter noget. Spørgsmålet er, hvad.

Vil du støtte projekter, der reparerer ødelagt jord? Sikrer adgang til uddannelse? Giver mindre virksomheder kapital til at vokse på egne præmisser? Eller vil du – lidt uden at ville det – bidrage til mere af det samme? Det er ikke altid sort/hvidt. Nogle gange er valgene grå. Men netop derfor er det vigtigt at stille spørgsmålene.

Det kræver mod at stille sig selv det spørgsmål. Det kræver endnu mere mod at svare ærligt. Men det er her, al reel forandring starter – i bevidste valg, gjort med åbne øjne.

Hvad du selv kan gøre:

– Formuler din egen investeringsetik: Hvad vil du støtte? Hvad vil du ikke? Og hvorfor? – Tal med andre om dine valg – og vær åben om de dilemmaer, du støder på. – Find én konkret ting, du kan gøre i dag: Et spørgsmål, du kan stille din bank. En investering, du kan undersøge. En artikel, du kan dele.

Du er ikke bare investor. Du er medforfatter.

Det er nemt at glemme det i støjen. I jargonen. I alle de slides og rapporter og ESG-indekser, der siger alt og ingenting på samme tid. Men her er noget, der stadig gælder – noget, vi måske har brug for at blive mindet om:

Penge er ikke neutrale. Og du er ikke en tilskuer.

Du er en deltager. En beslutningstager. En medskaber.

Hver krone, du investerer, er en stemme. Og selvom stemmen måske føles lille, så er den med til at skrive den historie, vi alle skal leve i.

Hvis vi fylder markedet med krav om reelt ansvar – ikke bare målepunkter, men mening – så ændrer vi, hvad der bliver muligt. Og hvad der bliver forventet.

Det kræver ikke, at du skal være perfekt. Det kræver bare, at du tør tage din rolle alvorligt. Og at du tør tage fat der, hvor det ikke er nemt.

Det handler ikke om at redde verden alene. Det handler om at stoppe med at spille med i et spil, hvor facaden er vigtigere end indholdet.

Hvis nok begynder at stille bedre spørgsmål – og handle derefter – så flytter vi både penge og samtaler. Og så rykker vi på noget, der er større end os selv.

En lille tanke fra Hummingbird

Hos Hummingbird tror vi på investering som en måde at tage stilling på. Ikke som en brandingøvelse, men som et bidrag. Vi arbejder med investorer, der vil være med til at gøre en forskel – ikke bare for sig selv, men for verden omkring dem.

Er du nysgerrig på, hvordan man investerer med virkning – uden at gå på kompromis med substansen? Så tag endelig fat i os. Du er også altid velkommen til at tilmelde dig gratis og få adgang til vores univers af muligheder og perspektiver.