Et iværksætterselskab – forkortet IVS – var en dansk selskabsform, der gav iværksættere mulighed for at stifte et kapitalselskab med en meget lav minimumskapital på blot én krone. Det var designet som en tilgængelig indgang til erhvervslivet for grundlæggere uden stor startkapital.
OBS: Iværksætterselskabet som selskabsform blev afskaffet den 15. april 2019. Det er ikke længere muligt at stifte et nyt IVS. Eksisterende iværksætterselskaber skulle enten omdannes til et anpartsselskab eller opløses. Læser du om IVS i dag, er det derfor som historisk reference – ikke som en aktuel mulighed.
Iværksætterselskabet blev indført i Danmark i 2014 som et forsøg på at sænke adgangsbarrieren til erhvervslivet. Tanken var enkel og velmenende: mange potentielle iværksættere havde gode idéer og ambitioner men ikke den kapital, der var nødvendig for at stifte et anpartsselskab med den daværende minimumskapital på 50.000 kroner.
IVS løste det problem ved at tillade stiftelse med en minimumskapital på blot én krone. Til gengæld var der en opbygningsforpligtelse – IVS'et skulle hvert år sætte 25% af overskuddet til side i en bunden reserve, indtil den samlede kapital nåede 50.000 kroner. På det tidspunkt kunne selskabet omdannes til et fuldt anpartsselskab.
Det var i princippet en fornuftig konstruktion. Men i praksis viste det sig at skabe en række problemer, der i sidste ende førte til afskaffelsen.
Afskaffelsen i 2019 kom ikke ud af det blå. Der var en kombination af faktorer, der over tid undergravede IVS'ets legitimitet og omdømme.
Misbrug og svindel – den meget lave minimumskapital og de relativt begrænsede krav til stiftelse betød, at IVS-formen i mange tilfælde blev misbrugt. Der var eksempler på selskaber, der blev stiftet med urealistiske ambitioner, aldrig kom i gang og efterlod kreditorer med tab. Og i mere alvorlige tilfælde blev IVS-formen brugt til decideret svindel og moms-karussel.
Manglende troværdighed – IVS-selskaber blev med tiden set med skepsis af banker, leverandører og samarbejdspartnere. Den lave kapitalkrav signalerede begrænset commitment og finansiel robusthed – og det gav IVS-selskaber et imageproblem, der var svært at ryste af sig.
Administrativ kompleksitet – opbygningsforpligtelsen og de særlige regnskabskrav skabte administrativ kompleksitet, der i mange tilfælde ophævede den administrative fordel ved den lave minimumskapital.
Anpartsselskabet som reelt alternativ – parallelt med afskaffelsen af IVS sænkede Folketinget minimumskapitalkravet for anpartsselskaber fra 50.000 kroner til 40.000 kroner. Det reducerede den finansielle barriere for at stifte et ApS markant og fjernede et af de primære argumenter for IVS-formen.
For iværksættere, der i dag ønsker at stifte et kapitalselskab med begrænset hæftelse og begrænset startkapital, er anpartsselskabet – ApS – det naturlige alternativ.
Et ApS kræver en minimumskapital på 40.000 kroner. Det er stadig en adgangsbarriere for mange iværksættere – men det er markant lavere end det historiske niveau, og det giver til gengæld troværdighed og legitimitet, som IVS-formen aldrig fuldt ud formåede at opnå.
For iværksættere, der endnu ikke har 40.000 kroner til rådighed, er der mulighed for at starte som enkeltmandsvirksomhed og omdanne til ApS, efterhånden som forretningen vokser og kapitalen opbygges. Det er en naturlig progression, som mange succesfulde virksomheder har fulgt.
De fleste eksisterende IVS'er er allerede omdannet til anpartsselskaber eller opløst. Omdannelsesfristen var oprindeligt sat til 15. oktober 2021, men den praktiske konsekvens er, at IVS som aktiv selskabsform i dag er nærmest ikke-eksisterende i det danske erhvervsliv.
Støder man som investor eller samarbejdspartner på et selskab, der stadig er registreret som IVS, bør det give anledning til opmærksomhed. Det kan signalere, at selskabet ikke har foretaget de nødvendige juridiske skridt – og det er et spørgsmål, der fortjener en nærmere afklaring.
For investorer er iværksætterselskabet primært relevant som historisk reference og som et eksempel på, hvordan selskabslovgivning kan have utilsigtede konsekvenser.
IVS-historien illustrerer en vigtig pointe: selskabsformen alene er ikke tilstrækkelig til at vurdere en virksomheds kvalitet og troværdighed. Det kræver en grundigere gennemgang af virksomhedens økonomi, ledelse og forretningsmodel – præcis den gennemgang, due diligence er designet til at foretage.
I dag er det anpartsselskabet og aktieselskabet, der er de relevante selskabsformer for de virksomheder, Hummingbird og vores investorer møder. Men kendskabet til IVS-formen og dens afskaffelse er en nyttig kontekst for at forstå det danske selskabsretlige landskab og den løbende regulering, der former det.
Hos Hummingbird møder vi sjældent iværksætterselskaber i de cases, vi vurderer og præsenterer. Det skyldes dels afskaffelsen, dels at de virksomheder, vi typisk arbejder med, befinder sig i en fase, hvor de er organiseret som anpartsselskaber eller aktieselskaber med en tilstrækkelig kapitalstruktur til at understøtte professionelle investorer.
Men kendskabet til IVS-formen og dens historik er alligevel relevant. Det illustrerer, at selskabsstrukturen er et af de elementer, vi altid kigger på, når vi vurderer en virksomhed – ikke fordi formen i sig selv er afgørende, men fordi den siger noget om de valg og prioriteringer, grundlæggerne har foretaget.
En virksomhed, der er velstruktureret juridisk og finansielt, er lettere at investere i og lettere at realisere et exit fra. Det er en af de praktiske grunde til, at vi hos Hummingbird altid sikrer os, at de virksomheder, vi præsenterer, har den rette selskabsmæssige og juridiske fundament på plads – inden vi introducerer dem til de investorer, vi arbejder med.
