Fredag den 4. september, 2026
Klokken 09.00 - 09.30
Christoffer H. Malling
Co-founder & Managing Partner, Second Foundation Ventures
Bliv klogere på Second Foundation Ventures – en ny dansk venturefond, der investerer helt tidligt i software-drevne og AI-native startups i Danmark og Skåne. Fonden er rendyrket pre-seed og rejser nu €21 mio. med ambitionen om at skrive den allerførste check til 42 af regionens mest lovende tech-startups. Fokus er på ambitiøse teams med internationale ambitioner, der bygger og definerer nye kategorier, udfordrer etablerede markedsledere og udnytter de muligheder, som AI-bølgen skaber.
Bag fonden står Jan og Christoffer, som har arbejdet sammen siden 2017 om at opbygge og drive Innofounder – Innovationsfondens nationale inkubator for de tidligste startups. Gennem arbejdet med mere end 845 startups har de opbygget et unikt netværk og en dyb indsigt i, hvordan de stærkeste founder-teams identificeres, støttes og bringes videre til næste vækstfase.
På webinaret fortæller de om investeringsstrategien bag fonden og hvorfor de mener, at det netop nu er et afgørende tidspunkt at investere i den næste generation af AI-drevne virksomheder. Du får også indsigt i fondens adgang til førende nordiske og europæiske venturefonde, som skal understøtte porteføljeselskabernes rejse fra pre-seed til seed og videre.
Efter tilmelding modtager du en særskilt bekræftelsesmail med invitation.
Markedsføringsmateriale. Kun til professionelle og semiprofessionelle investorer i Danmark.
Second Foundation Ventures ApS er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FT-nr. 23375).